Metakognitiv terapi
Søger du hjælp?
Sommetider kan livet og hverdagen slå koldbøtter. Det påvirker nattesøvnen, overskuddet og glæden ved af det, man ellers sætter pris på.
I disse situationer er det naturligt, at man bekymrer sig mere end vanligt. Tankerne kører i ring, man kan føle sig modløs og have svært ved at finde ro.
Tanker kommer og går. Det er er helt naturligt. Når vi har det godt, passerer tanker let og forsvinder hurtigt og ubesværet: Men når vi har det svært, bliver tanker nærmest til endeløse tankerækker, der med tiden påvirker os både både fysisk og psykisk.
Det er muligt at få hjælp. Med metakognitiv terapi bliver du bevidst om dine tankemønstre, så du atter kan vende din opmærksomhed tilbage på det, der er værdifuldt for dig.
Terapien består af fremmøde i Hvalsø og Lejre eller ved online sessioner. Aftensessioner er også en mulighed.
Du vælger det, der passer dig bedst,
Genkender du?
-
Stress
Du mærker uro, tankerne er mange og de kører hurtigt. Også om natten, og det påvirker din søvnkvalitet. Fysisk kan du også mærke uro i kroppen. Du kan have fornemmelsen af konstant at være bagud med det, du sætter dig for. Du forsøger at berolige dig selv, tænker “det går nok over”, men på trods af det falder der ikke ro på.
-
Sorg
Sorg er en naturlig reaktion på, når du mister én du holder af. Sorg rammer dig fysisk, hvor du får svært ved at sove, du mister appetit, og du mærker smerte. Følelsesmæssigt påvirker det din evne til at koncentrere dig og til at kunne tænke klart. Du kan mærke en tomhed, en sårbarhed, en uvirkelighed, som hverken kan retfærdiggøres eller give mening.
-
Angst
Usikkerhed og bekymringer er en del af din hverdag. Ting, som for andre kan virke ubetydelige, kan hos dig sætte gang i en tankestrøm af bekymring og analyser. Du kan ikke stoppe tankestrømmen, selv om du gerne vil. Det påvirker din søvn, din koncentration, og du forsøger måske at aflede din endeløse tankerækker med serier, podcasts, eller andet der enten afleder eller beroliger dig.
-
OCD
Først tror måske bare, at det er en vane du har. Små rutiner du har tillagt dig, tager mere og mere på din energi. Du gør dig mange tanker om, og må ofte bruge ekstra tid og energi på at sikre dig, at du har gjort ting rigtigt, og om ting er og føles okay. Du er god til at holde dine ritualer for dig selv, så det er sjældent andre opdager det eller stiller spørgsmål til det. Dette efterlader dig alene, med din frygt, dine tanker og ritualer.
-
Depression
Du føler dig drænet for energi. Selv de opgaver, der tidligere gav dig glæde, kan nu virke fuldstændig uoverskuelige. Du er grådlabil, du har svært ved at koncentrere dig, siger nej tak til ting, du før hen satte pris på. Du er træt og vil gerne hvile. Du forsøger at finde årsag og mening, men dine tanker går i ring og efterlader dig trist og modløs.
-
PTSD
Du har været udsat for en voldsom og måske livstruende hændelse. Du har flashbacks og mareridt. Du reagerer ofte voldsomt på lyde, mennesker eller ting, der minder dig om det, du har tidligere, har oplevet. Måske forsøger at undgå alt, hvad der kunne vække ubehag. Du har svært ved at føle glæde og svært ved at finde ro. Din krop og din opmærksomhed er i konstant beredskab.
Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi (forkortet også kaldet MCT, på engelsk metacognitive therapy), er udviklet af Dr. Adrian Wells fra England.
Metoden er baseret på forskning omkring det faktum, at det ikke er tilstedeværelsen af negative tanker, som gør os stressede, angste, deprimerede og syge, men at det mere handler om den relativt megen tid, vi bruger på at bearbejde og bekymre os om de mange tanker, der i uønsket grad dukker op og påvirker vores fokus og vores hverdag.
Et terapiforløb planlægges, så det passer bedst til dig. Nogle har brug for at terapien foregår i terapilokalet i Lejre eller Hvalsø, andre har brug for, at det er online, og i nogle tilfælde vælges en kombination.
En del unge vælger kortere og hyppigere sessioner, Er man under 18 år, er terapiforløbet altid i tæt samarbejde med forældre.
Der er mulighed for at lægge sessionerne i tidsrummet 8.00 - 20.00.
-
I et forløb lærer du, hvordan du kan finde andre måder, hvorpå du kan lade tanker og bekymringer være, så dit fokus kan forblive på det, der virkelig har betydning for dig.
Når vi arbejder med metakognitiv terapi, handler det om, at du bliver bevidst om, hvordan du kan styre din opmærksomhed, så tanker og bekymringer ikke kommer til at fylde unødigt meget.
Det handler kort sagt om dine valg og din kontrol over tanker og tankemønstre, og det handler om, hvordan du forholder dig til dine indre oplevelser.
-
At samarbejde om og at finde frem til dine tankemønstre er en væsentlig del af terapien.
For at opnå den bedst mulige effekt af terapien skal du være indstillet på, at der i hver session er små og kortvarige øvelser.
Øvelserne er en forudsætning for, at du opnår en bevidsthed om og erfaring med de nye strategier, der skal etableres, for at du oplever bedring.
-
På baggrund af det vi har arbejdet med i den pågældende session, vil vi i samarbejde finde, det fokusområde, der er relevant for dig at udforske til næste gang.
Disse hjemmeopgaver beror altid på det, vi har arbejdet med i terapien og på det, du ønsker at få hjælp til at håndtere.
Øvelserne er med til at binde terapien sammen med hverdagens udfordringer, så du får lært nye mestringsmuligheder, der vil kunne lette dit sind og dermed din dagligdag.
-
Den teoretiske model bag metakognitiv terapi er understøttet af videnskabelige undersøgelser, og der offentliggøres flere og flere solide videnskabelige beviser for metodens kliniske effekt over for de forskellige lidelser.
Som metakognitiv terapeut er jeg gennem en tre-årig uddannelse undervist af Adrian Wells og Hans Nordahl.
Jeg er blevet oplært i at tilrettelægge terapiforløbene, så de kvalitetsmæssigt er bedst egnede inden for følgende områder:
Stress
Afhængighed
Angst
Depression
OCD
PTSD
Blandede diagnoser
-

Terapiforløbet
Individuelle forløb kan forgå i terapilokalet i Lejre eller Hvalsø, online eller i en kombination. Er du under 18 år, opstartes forløbet ved et besøg i dit hjem, hvor dine forældre også er tilstede.
-

Varighed
En session varer omkring 50-60 minutter. Et terapiforløb tilrettelægges med en til to uger mellem sessionerne.
-

Pris
Prisen er 950 kr. per session. Uafhængigt af om det er online eller med fysisk fremmøde i terapilokalet i Lejre eller Hvalsø.
Har du brug for afklaring?
Er du i tvivl, om du også kunne have glæde af metakognitiv terapi, eller har du blot brug for en uforpligtende snak om, hvad du, ud fra din situation, vil kunne forvente af et terapiforløb, er du mere end velkommen til at ringe på +45 53 76 10 80 for at høre nærmere.
Du kan også udfylde kontaktformularen, så vender jeg retur med et forslag til et tidspunkt, hvor jeg kan ringe dig op.
Helene Foss
Jeg tilbyder metakognitiv behandling online og i min praksis. Du har mulighed for at få behandling, også uden for vanlige åbningstider.
Jeg har stor erfaring med klientsamtaler. Jeg behandler angst, stress, OCD, PTSD, sorg og depression, men hjælper også mine klienter fri af tvivl og udfordringer f.eks. søvnløshed, vredeshåndtering, tankemylder, overtænkning, lavt selvværd og overforbrug af alkohol, hash og spil.
Mit mål i behandlingen er at hjælpe dig med at skabe varige resultater og komme helt fri af uhensigtsmæssige strategier og tankemønstre – så du i stedet kan prioritere det, der betyder mest for dig.